Myter om amning: Hvad passer – og hvad gør ikke?

Amning er omgærdet af mange forestillinger, gode råd og velmenende advarsler – både fra sundhedspersonale, familie, venner og ikke mindst internettet. For mange nybagte forældre kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig er sandt, og hvad der blot er gamle myter, der har bidt sig fast gennem generationer. Skal man undgå bestemte fødevarer, bliver man hurtigt slankere af at amme, og kan alle overhovedet amme, hvis de vil?

I denne artikel kaster vi lys over nogle af de mest sejlivede myter om amning og ser nærmere på, hvad videnskaben faktisk siger. Vi undersøger, hvorfor myterne opstår, hvilke der måske har et gran af sandhed, og hvilke man roligt kan lægge på hylden. Uanset om du selv ammer, overvejer det, eller blot ønsker at blive klogere, guider vi dig igennem junglen af påstande og giver dig fagligt funderet viden, så du kan træffe de bedste valg for dig og dit barn.

Hvad er en myte, og hvorfor opstår de om amning?

En myte er en udbredt forestilling eller fortælling, som mange tror på, selvom den ikke nødvendigvis bygger på videnskabelige fakta. Myter kan opstå om mange emner, men særligt amning er omgærdet af mange misforståelser og halve sandheder.

Det skyldes blandt andet, at amning er en meget personlig og følelsesladet oplevelse, som ofte bliver påvirket af kulturelle normer, familiens erfaringer og råd fra omgangskredsen. Når viden om amning bliver overleveret fra generation til generation – eller delt i mødregrupper og på sociale medier – kan der let opstå forenklinger eller forældede råd, som ikke længere stemmer overens med den nyeste forskning.

Desuden kan usikkerhed og bekymringer om at gøre det “rigtige” som mor føre til, at myter får lov at leve videre, fordi de giver en form for forklaring eller tryghed midt i det ukendte.

Kan alle kvinder amme, hvis de vil?

Det er en udbredt opfattelse, at alle kvinder kan amme, hvis blot de ønsker det og prøver nok. Virkeligheden er dog mere nuanceret. De fleste kvinder har mulighed for at producere mælk og amme deres barn, men der findes både fysiske og psykiske forhold, som kan gøre det svært eller umuligt for nogle.

Eksempler kan være hormonelle ubalancer, tidligere brystoperationer eller visse sygdomme, der påvirker mælkeproduktionen. Samtidig kan stress, smerter eller manglende støtte også spille en afgørende rolle.

Det er derfor en myte, at viljen alene er nok – og det er vigtigt at understrege, at kvinder, der oplever udfordringer med amning, ikke bør føle skyld. Professionel hjælp og støtte kan ofte gøre en stor forskel, men for nogle vil amning stadig ikke være muligt, og det er helt i orden.

Mælkens kvalitet – findes der ‘dårlig’ modermælk?

Når det kommer til modermælkens kvalitet, findes der mange myter om, at nogle kvinder kan producere ‘dårlig’ eller ‘utilstrækkelig’ mælk. I virkeligheden er modermælk næsten altid tilpasset barnets behov, uanset moderens kost eller helbred. Forskning viser, at selv mødre, der er underernærede, stadig producerer næringsrig mælk, der dækker barnets basale behov.

Der kan være variationer i mælkens fedt- og næringsindhold i løbet af dagen og afhængigt af, hvor meget og hvor ofte barnet ammer, men det betyder ikke, at mælken er ‘dårlig’.

Kun i meget sjældne tilfælde – eksempelvis ved visse sygdomme eller medicinforbrug – kan modermælken være uegnet, og her vil sundhedsprofessionelle rådgive om alternativer. For langt de fleste er modermælken dog både nærende og tilstrækkelig, og begrebet ‘dårlig’ modermælk er en myte, som kan skabe unødig usikkerhed hos ammende mødre.

Amning og kost: Skal du undgå bestemte fødevarer?

Der florerer mange råd om, hvad du bør eller ikke bør spise, når du ammer, men de fleste kvinder kan faktisk spise helt almindelig mad, uden at det påvirker barnet negativt. Det er en udbredt myte, at du skal undgå bestemte fødevarer, som for eksempel stærk mad, kål eller citrusfrugter, fordi det skulle give barnet maveproblemer eller udslæt.

Forskningen viser dog, at der kun sjældent er grund til at udelukke bestemte fødevarer fra kosten under amning.

Hvis dit barn reagerer tydeligt, for eksempel med udslæt eller meget uro, efter du har spist noget bestemt, kan det være relevant at tale med sundhedsplejersken om en mulig sammenhæng. Generelt anbefales det dog, at du spiser varieret, følger de almindelige kostråd og lytter til din egen krop. Kun i tilfælde af kendte fødevareallergier hos mor eller barn kan det være nødvendigt at undgå bestemte madvarer.

Gør amning dig automatisk slankere?

Det er en udbredt myte, at amning automatisk får kiloene fra graviditeten til at rasle af, men virkeligheden er mere nuanceret. Selvom det er rigtigt, at kroppen bruger ekstra energi på at producere mælk – ofte omkring 500 kalorier dagligt – betyder det ikke nødvendigvis, at alle nybagte mødre taber sig af at amme.

Vægttab afhænger også af andre faktorer som kostvaner, aktivitetsniveau, genetik og hvor meget vægt man har taget på under graviditeten.

• Du kan læse meget mere om Ammetjekliste her.

Nogle oplever et gradvist vægttab, mens andre beholder de ekstra kilo i længere tid, måske fordi kroppen naturligt holder på fedtdepoter, som en sikkerhed for mælkeproduktionen. Amning kan altså bidrage til vægttab, men det er ikke en garanti for at blive slankere – og det bør ikke være hovedformålet med at amme.

Er det rigtigt, at amning beskytter mod sygdomme?

Ja, det er rigtigt, at amning kan beskytte både barnet og moderen mod visse sygdomme – men det er også vigtigt at forstå, at amning ikke er en garanti for, at hverken mor eller barn aldrig bliver syge.

Modermælk indeholder en lang række antistoffer, enzymer og immunaktive stoffer, der kan hjælpe spædbarnets umodne immunsystem med at bekæmpe infektioner. Forskning viser eksempelvis, at ammede børn har lavere risiko for at få mave-tarminfektioner, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner sammenlignet med børn, der får modermælkserstatning.

• Her kan du læse mere om Viden for forældre.

Nogle studier peger desuden på, at amning kan mindske risikoen for allergi, astma og visse kroniske sygdomme senere i livet, men her spiller både arv og miljø også en rolle.

For mødre kan amning nedsætte risikoen for brystkræft og æggestokkræft, og den kan have en beskyttende effekt mod type 2-diabetes og muligvis også hjertekarsygdomme.

Det skal dog understreges, at ikke alle får denne effekt i samme grad, og at amning ikke erstatter behovet for vaccinationer eller sundhedspleje. Selvom amning altså har dokumenterede sundhedsfordele, er det vigtigt at huske, at børn, der ikke ammes – af forskellige grunde – også kan vokse op sunde og raske. Amning er ét af flere værktøjer til at støtte barnets og moderens sundhed, men det er ikke den eneste faktor, der spiller ind.

Når amning ikke fungerer: Skyld og støtte

Når amning ikke fungerer som forventet, oplever mange mødre en følelse af skyld eller utilstrækkelighed. Det kan føles som et personligt nederlag, især fordi der i samfundet ofte er stor fokus på amningens fordele, og fordi mange myter antyder, at alle kan amme, hvis de bare prøver nok.

Men virkeligheden er, at der kan opstå mange forskellige udfordringer – fra manglende mælkedannelse og smerter til barnets sutteteknik eller behov for supplerende ernæring.

Det er vigtigt at huske, at manglende amning aldrig bør være forbundet med skam, og at det ikke gør dig til en dårlig mor. I stedet for at bebrejde sig selv, bør man søge støtte hos sundhedspersonale, familie og venner, så man kan finde den løsning, der er bedst for både mor og barn.

At vælge flaskemadning eller en kombination er også et fuldt ud kærligt og ansvarligt valg. Støtte og forståelse fra omgivelserne kan hjælpe med at mindske følelsen af skyld og styrke troen på, at man gør det bedste for sit barn – uanset hvordan det bliver ernæret.